Ja ja nu kommer jeg

20170825_143240.jpg

Endelig! Endelig er der kun en uge tilbage af min sygemelding. Jeg starter tilbage på studiet, from scratch. Det var den bedste løsning. De har været rigtige gode ved mig. Om jeg er klar? Ærligt det ved jeg ikke, men jeg vil kæmpe. Jeg har brugt min sygemelding på at få det bedre, og på at få lidt ro til hovedet.  Jeg har fået nogle værktøjer at arbejde med, i henhold til min stress. Jeg har forsøgt at få læst nogle af mine studiebøger igennem. Alt i alt, har det gået okay.

Jeg er ikke 100% klar eller oplagt, men jeg er så klar på at blive det. Jeg vil så gerne tilbage nu og igang igen. Jeg har brug for det. At der er noget struktur og noget at lave i min hverdag igen. Selvfølgelig har jeg nydt at være hjemme med mine forældre. Det har været rigtigt dejligt. Afslappende og jeg har fået noget for hånden. Nu skal jeg så lige have hovedet kørt ind på at skulle i skole fra 8-16 igen. Det er altså en lang dag. Den kommer til at bestå af rugbrødsmadder og grønt i stakkevis.  Heldigvis kan jeg godt lide rugbrød.

Den første tid, vil jeg nok ikke have overskud til at være særlig social. Da jeg skal ind i rytmen igen. Når det så er sket, så skal jeg helt klart ud og hygge med venner og familie. Ud og have kaffe, øl eller spille spil. Bare gå en tur eller cykle til vandet. Træne på hold. Besøge vennerne, brødrene og finde en stam kaffebar igen. Så det skal sgu nok komme til at gå godt.

Reklamer

At leve i et smertehelved

IMG_20170820_111511 (1)

Jeg har altid været hypermobil, og været et skravl. Det lider jeg rigtig meget under i min hverdag. Jeg gjorde især som yngre. Der var hypermobiliteten rigtig hård ved mig, jeg havde alt for tit en forstuvet fod eller to. Det var også hypermobiliteten som gik ind over, da min dansklærer tacklede mig hårdt i en håndboldkamp i 8. klasse. Det gik ud over min venstre knæ, og siden da har jeg haft voldsomme kroniske smerter i det knæ. Uden lægerne kunne finde ud af hvad der er galt. Der gik mange år før at jeg kom til en lægen, som endelig kunne se det. Jeg havde fået et brud dengang, i kampen – det havde lægerne bare ikke set den gang, for jeg kunne jo gå på det. Nå ja, jeg har et skadet knæ.

… nej jeg har faktisk to. For der gik ikke mange år før at jeg fik endnu en knæskade, i det andet knæ, ikke lige så voldsomt – heldigvis! Jeg kan ikke huske hvordan, andet end at jeg mindes det skete mens at jeg løb. Så den dag i dag, render jeg rundt med en skade i hvert knæ, og har lært at leve med det. Efter at jeg er begyndt at styrketræne, som lægen gav mig ”recept” på – har jeg ikke mærket meget til mit venstre knæ. Dog når jeg gør, så er smerterne lige så voldsomme som da jeg fik den. Samt det går op og kramper i hoften, fordi jeg spænder i ben. Heldigvis kommer det så sjældent nu og kræver blot at jeg tager den helt med ro.

Ud over det, har jeg mange flere skavanker, men jeg kommer blot med et eksempel mere, for skulle jeg nævne dem alle, så ville jeg ikke blive færdig i dag. Jeg var ude for en ulykke med min veninde for 5 år siden, hvor vi begge kom til skade med vores nakke. Det kostede mig en løs nakkehvirvel. Siden da, kan jeg få trækninger i nakken, hele vejen ned af ryggen eller op i hovedet. Det har betydet at jeg let får migræne – fordi skaden trækker i min synsnerve. Det er så derfor jeg går med briller.. eller jeg forsøger, jeg er ikke altid lige god til at huske at få dem på. Men det betyder at migrænen kan jeg nogenlunde undgå – hurra!

Jeg har fundet et ”middel” der kan hjælpe mig med smerterne. Okay faktisk er par stykker. Det er vigtigt at sidde godt, og med benet oppe. Sørg for at have en god kop kaffe eller te og så slap af. Dog er det også vigtigt at få trænet, at styrke musklerne op omkring skaden, så de kan hjælpe med at støtte den. Okay okay – mit yndlings middel, ud over træningen og afslapningen i musklerne og leddene, er helt klart et stort varme plaster på det ømme sted. Det lindrer så meget. Jeg bruger det på nakken, knæene, lænden, låret, sågar til menstruationssmerter. Jeg køber dem i Harald Nyborg, og anbefaler dem varmt.

Hvorfor skriver jeg dette indlæg? Jo det er fordi kroniske smerter kan man ikke altid se. Jeg kan se ud til at have det rigtig godt, men i virkeligheden er jeg ved at gå til af smerter. Har sommetider fået af vide at jeg var doven, fordi jeg sagde nej til at hjælpe. Det var ikke fordi jeg ikke ville hjælpe, men fordi jeg kunne mærke, at jeg ville få mere ondt, hvis jeg gav mig til at løfte på ting. Som jeg snakkede med min far om i går. Jeg skal jo helst holde mindst 60 år endnu. Jeg er kun 25, og nogen gange føler jeg mig som en dame på 90, fordi jeg humper af sted og har svært ved at rejse mig. Så jeg gør mit for at prøve at passe på mig selv. Jeg vil gerne være et aktivt menneske mange år endnu.

Opskrift: syltede rødløg uden sukker

Lige et lille indlæg fra mig. Her fra morgenstunden af. Jeg har altid elsket syltede rødløg og længe gerne ville eksperimentere med at lave dem, så jeg ikke kun fik dem når jeg var på cafe. Nu har jeg så fået lavet en fantastisk lækker opskrift som jeg rigtig gerne vil dele med jer. Jeg bruger syltede rødløg i mine salater, på min rugbrød som tilbehør, i en sandwich eller i en lækker grov bagel med smøreost, tomat og balsamico. Give it a try og fortæl endelig hvad du synes.

Det skal du bruge:
12 rødløg
4 dl vand
6 dl lager eddike 5%
2 spsk sødemiddel – eks. Perfect sød 

Sådan gør du:
Pil løgene og skær dem I ganske tynde ringe. Mens at vand, eddike og sødemiddel små koger I en gryde ved middelvarme. Tilsæt så løgene og lad dem koge I 2-3 minutter. Derefter lad det køle af og put det hele på glas med låg. Holdbarheden er 2-3 uger – selvfølgelig hvis man ikke er som mig og får dem spist inden.

7219352694162960652-account_id=1

Opskrift: Gulerods/squash kage

 Min mor havde fødselsdag i går, og ingen fødselsdag uden kage. Jeg havde en squash og nogle gulerødder der skulle bruges – så hvorfor ikke bakse en lækker kage sammen med det. Det blev til denne lækre lille sag, som jeg håber kan friste folket. Dem herhjemme nød den i hvert fald til fulde. 

DSC_0691

Du skal bruge:

2 æg
100 g sukker
120 g sødemiddel – jeg brugte to tsk flydende sød
1 dl skummetmælk
0,2 dl olie
175 g mel
3 tsk bagepulver
0.25 tsk salt
2 tsk kanel
150 g gulerod
250 g squash
75 g valnødder
75-100 g rosiner 

Glasur
100 g philadelphia med yoghurt eller light
1 dl sukrin melis – du kan også bruge almindelig flormelis
½ citrons skal
½ citrons saft

Sådan gør du:
Først piskes Æg, rørsukker og olie sammen. Hernæst blandes de tørre ingredienser og vendes ned i dejen. Efter at have revet gulerødder og squash, samt hakket valnødderne, så tilføjes det og røres godt i dejen. Revne Gulerødder/squash samt  hakkede valnødder tilsættes, og dejen røres grundigt sammen. Tilføj til sidst rosiner hvis det ønskes og bland igen.  

Massen hældes op i en passende form og kagen bages midt i ovnen ved 175 grader C alm. ovn i 45-60 minutter. 

Kagen vendes ud. Bland ingredienserne til glasuren sammen med en gaffel og fordeles ud over kagen som derefter sættes på køl. Er ideel til fødselsdags bordet eller kaffen.

Hvis du laver dobbeltportion, kan du bage kagen i en lille bradepande.

 

Opskrift: Muslí-bar

Jeg hader.. virkelig hader købe muslí-barer. Jeg synes oftest at de er for klistret og søde. Eller også så er smagen bare lidt for meget. Derfor har jeg længe gået og overvejet om jeg skulle kaste mig ud i at lave nogle selv. Jeg har bare ikke fundet nogle opskrifter som lød særlig tiltalende, så jeg skød ideen fra mig. I går skrev jeg så med en veninde om det, da hun gerne ville prøve at lave dem selv. Pludselig blev jeg fast besluttet på at få lavet nogen og i dag gav jeg mig til at lege med det. Så jeg kom frem til denne opskrift og jeg elsker det. Min vigtigste kritiker har endda godkendt den – nemlig min mor.

DSC_0051.JPG

Giv it a try, du vil ikke fortryde. Det er en god lille sund haps som er let at have med på farten. Der er ikke tilsat sukker – eller lidt er der i havregrynene, men i selve denne opskrift tilsættes der kun frugtsukker i form af tørret frugter.

Ingredienser til ca 30 stk:

40 g tørrede abrikoser
125 g tørrede dadler
50 g rosiner
50 g tørrede tranebær

130 g havregryn
125 g mandler
2 spsk kokosolie

Udsten dadlerne og kør dem igennem en blender, sammen med resten af de tørrede frugter. Det hele ender ud i at blive en dejlig klistret masse. Imens det køres på maskinen, så hakkes mandlerne groft. Når det er gjort, så puttes dadelmassen i ny skål. Tilsæt her havregryn, de hakkede mandler og kokosolie. Brug hænderne (jeg tog handsker på, da jeg virkelig.. virkelig HADER at have snaskede fingre) til at blande det hele sammen, til det er ensartet. Derefter lægges bagepapir i en form – jeg brugte en på 18x18cm. Hæld massen i og sørg for at trykke den godt ned, så massen kommer til at sidde godt sammen. Derefter sættes formen på køl. Jeg satte den i fryseren i 1½ time. Derefter tog jeg den op og skar den ud i 30 lige store stykker.

Der er ca 73 kalorier pr stykke, når det skæres ud til 30 stykker.

Sygmeldt

_20170421_121749

Jeg har haft nogen tid til at bearbejde det i mit hoved, krop og sind. Familien har stået til tæt på sidelinjen og støttet mig i min og lægens beslutning. Det kom ikke som en overraskelse for mig eller et chok, men jeg brød mig ikke om at have det til at stå på papiret foran mig. Nu officielt sygemeldt med stress. Velkommen til den danske folkesygdom. Nej det er ikke lige nu og her jeg blev sygemeldt men derimod i slutningen af marts. Siden da har jeg gået til møder med læge, studie og viderebehandling. Så spørg endelig ikke ind til hvad jeg så gør med min fremtid og studie – der er 100% styr på det i dette tidspunkt. Jeg er ikke i tvivl, jeg skulle have gået til lægen noget før og have bedt om hjælp. Man kan altid være bagklog.

Jeg tager det ikke som en udfordring, men derimod en mulighed. En mulighed for at finde mig selv igen – jeg tabte mig selv på et tidspunkt som jeg ikke helt kan finde ud af. Men med den rette hjælp er jeg nu på vej, og noget tyder på at jeg bliver stærkere end nogensinde før.

Der fokuseres 100% på mig selv, jeg har fået ordre på ikke at tage andres byrder på mine skuldre den næste tid. For det forhindrer mig i at udvikle mig til at få det

bedre. Det betyder ikke, at jeg ikke er der til at lytte eller hjælpe, for det er jeg altid. Det betyder derimod, at jeg passer på mig selv først og fremmest – noget jeg ikke har gjort i mange år. Jeg har altid sat andre før mig. Det er slut nu. Det skal være ligeligt fordelt.

Jeg har min egen kamp at kæmpe nu. Min kamp for at finde mig selv og blive glad for den jeg er. Ikke tænke over hvad andre tænker. Bare gøre, uden at være bange. At blive lykkelig for mit liv og skrue ned for bekymringerne som styre mine tanker. At smile uden at det er en maske, der skjuler mit stressede sind. At kunne sætte mig på skolebænken uden at være bange for ikke at kunne følge med. At være mig selv uden nogen hindringer.

Challenge accepted!

P1040899

Den gæve Lars Lilholt har lavet sangen, Flyv Endelig Højere end Vingerne Bær. Det var lige netop denne sang jeg havde brug for at høre i dag. For med et slag så var en af mine drømme skubbet yderligere væk, hvilket slog mig meget ud. Men Lars mindede mig lige om, at man skal huske at smide tankerne og bare læne sig ud og gribe den første opvind. Glemme sig selv og give slip – for så er det netop at man kommer nær.

Dette skulle lige vendes og drejes i mit hoved, rigtig mange gange. For jeg vidste jo godt alt det – jeg har hørt den sang med stor glæde de sidste 11 år og fundet nogen trøst i den. Dog er det først i dag at jeg virkelig har lyttet efter og virkelig har taget den til mig og ladet den hjælpe mig lidt mere oven på. Jeg vil ikke ind på knækket, for dem der skal vide det, de ved det allerede. Dog er det noget som jeg har brug for at arbejde på den næste stykke tid, så hvis jeg virker lidt fjern så spark lige til mig.

Jeg vil sprede mine vinger ud og suge til mig og finde min motivation igen, hvorefter at jeg bare vil sparke røv og modbevise skæbnen – den skal fanme ikke bestemme det hele. Den sidste tid har jeg været så uheldig på min motivations front, først led den et ordentlig knæk for nogle uger siden og jeg er kun lige oven på igen. For så at den skulle lide et knæk nu også. Forbandede idiot altså. Nå ja, men idioter er jo stadig mennesker. Det giver mig bare endnu mere gejst og jeg har sat 2 af mine tætteste veninder på sagen, med at holde mig ved ilden og sparke gang i mig når jeg går i stå. Jeg kan ikke forestille mig to bedre mennesker end lige netop de to, til at hjælpe mig på vej de næste måneder.

Så jeg kaster ikke håndklædet i ringen endnu, derimod tager jeg imod udfordringen og giver mig i kast med at forbedre det jeg kan. Oftest med et smil over læben, nogen gange med gråd, men ellers med fornyet styrke – for jeg ved at jeg blot har fået tilføjet et par ekstra måneder, til at komme stærkt igen. Så jeg tager det til mig med et smil og siger – Challenge accepted!